top of page

Hvad er Stand Up Paddeling og hvordan kommer du i gang?

Danmark er et fantastisk land at udøve vandsport i! Udover at vandsport giver god, motion og frisk luft vil du skabe en bedre forbindelse til naturen, da du lærer at læse vind og vejr og navigere derefter.  

 

Stand Up Paddleboarding som forkortet kaldes for SUP, er en skøn vandsport, hvor du står på et bræt, enten oppusteligt eller fast bræt/board. Du bruger en lang pagaj/paddle til at padle dig frem. SUP er en af de mest tilgængelige vandsports i verden og du kan let komme igang!

SUP yoga ferie
SUP Yoga på Maderia

SUP er en sjov måde at udforske vandet på og samtidig træner du også din balance, styrke og kropsbevidsthed. Du vil lære mere om havet, ja hele naturen. Det kan dyrkes af alle aldre og både på havet, fjorde, i søer. Der findes mange forskellige discipliner inden for SUP som du kan udforske, men det kan også bruges blot til fritids brug og for fornøjelsen. Du kan lave alt fra SUP-yoga, SUP-polo, sejle i bølgerne, tage på længere ture eller endda fisketur. En af de fedeste ting ved SUP er at det let kan dyrke på forskellige niveauer.  

Stand Up Paddle ferie
SUP tur i Tyrkiet

Stand Up Paddelings historie

SUP datere helt tilbage til det 20. århundrede hvor det blev anvendt af polynesiske fiskere, som stop op i deres kanoer for bedre at kunne se. Den SUP vi kender idag er primært udviklet fra surf kulturen på Hawaii i 1940'erne. Det var dog ikke før 2000'erne at SUP for alvor fik sit gennembrud og blev meget populært over hele verden. Faktisk er det den hurtigst voksende vandsport på verdensplan. Det er nok også den letteste og mest tilgængeligt vandsport at gå igang med. De fleste vil inden for kort tid klare sig fint på boardet, hvor imod andre vandsports grene som surfing, windsurfing eller kitesurfing kræver en del timer før man mestre det. Det er spændende at følge en sport og se hvad SUP idag er blevet til - alle de forskellige måder at dyrke denne skønne vandsport på.


Møns klint Stand Up Paddle SUP

Hvorfor overhovedet Stand Up Paddle?

SUP er mere end bare motion; det er en dejlig oplevelse, der bringer dig tættere på naturen og giver dig en følelse af ro og frihed. Her er nogle af fordelene ved SUP:

  • Helkropstræning: SUP aktiverer hele kroppen, fra benene, der holder balancen, til armene og core-musklerne, der driver dig frem. Du forbrænder ca mellem 250 til 500 kalorier i timen.

  • Koordination & åndedræt: Du vil forbedre din koordination ved at padle dig frem, samt skabe bedre forbindelse til dit åndedræt ved at synkronisere det med dine tag.

  • Forbindelse med naturen: SUP giver dig mulighed for at udforske kystlinjer, søer og floder på en stille og skånsom måde.

  • Tilgængelig for alle: Det er nemt at komme i gang, og du kan tilpasse det til dit niveau, hvad enten du vil tage det roligt eller udfordre dig selv.

  • Du kan forbedre dig på mange forskellige parametre: Du kan øve dig i at stå i bølger, sejle hurtigere/længere eller prøve at lave yoga på boardet.


Hvordan kommer du i gang med SUP?

1. Find det rette udstyr

Der findes et hav af forskelligt udstyr. Inden du går i gang beslut dig for hvordan du ønsker at Stand Up Paddle. Er det mere all-round til hygge, eller ønsker du at træne fart eller distance, er du til bølger, yoga eller måske fiskeri?

En gruppe mennesker står på paddleboards ved en klippestrand under en klar blå himmel. Kysten er dækket af grønne træer. Møns klint

  • Brættet: For begyndere anbefales et bredt og stabilt oppusteligt bræt (inflatable SUP) da det er let at transportere og nemt at manøvrere. Men ønsker du at gøre mere ud af din tid på vandet, kan du med fordel købet et hard board til f.eks. bølger eller fart. Er det primært til yoga er et bredde board godt, hvor der ikke er et håndtag i midten.

  • Pagajen: En justerbar pagaj, der passer til din højde, er fin til begynderen. Den skal nå cirka 15-20 cm over din egen højde. Der finde mange forskellige pagajer, oftest er de bedste i ét stykke og kan fås bl.a. i carbon.  

  • Sikkerhedsudstyr: En leash (sikkerhedssnor) fastgjort til din ankel og en svømme eller impact vest er vigtig for sikkerheden.

  • Beklædning: Tænk praktisk og vejrafhængigt. Om sommeren kan badetøj eller en t-shirt være nok, mens en våddragt anbefales i koldere vejr. Der findes specielle våddragter som Long John/Long Jane.

 

2. Start på roligt vand og/eller tag på et kursus

Som begynder er det bedst at starte på fladt og roligt vand, hvor du kan øve dig uden at blive udfordret af bølger eller strømme. Søer, rolige fjorde eller lavvandede bugter er ideelle.

Mennesker padler på blå paddleboards på en sø omringet af bjerge og grønt landskab. Klar himmel og afslappet stemning.
Stand Up Paddle i Tyrkiet

Det kan være en god ide at starte din SUP-karriere ved at tage et begynderkursus. Det er både hyggeligt, da du lærer i fællesskab med andre SUP-interesserede begyndere. Samtidig er det en dejlig tryghed at have en instruktør med på vandet, som kan tage forhold til vejret og hjælpe dig med at forbedre din teknik og måske finjustere måske hvordan du står på brættet, eller holder pagajen så det føles både mere komfortabelt og lettere. Vigtigst af alt er det dog at du kan læse og forstå vejret og kender til ens færdigheder samt begrænsninger.

 

3. Grundlæggende teknikker

  • Kom op på brættet: Start på knæ, og øv dig i at finde balancen. Rejs dig langsomt op til stående stilling, når du føler dig sikker.

  • Find balancen: Placér fødderne parallelt midt på brættet med hoftebredde mellem dem. Hold knæene let bøjede og blikket fremad. Placer dine fødder på hver side af håndtaget. Blot et par cm længere fremme eller tilbage vil udgøre en stor forskel.  

  • Pagaj-teknik: Hold pagajen med den ene hånd på toppen og den anden midt på skaftet. Dyp pagajens blad helt i vandet, og træk det roligt tilbage langs brættet. Du skifter side ved at placere pagajen på midten af boardet og derefter skifter dine hænder.


Tre personer padler på stand up paddleboards på havet omgivet af træklædte bakker. Solen skinner, og vandet er roligt.

Mine bedste tips til en god og sikker SUP-oplevelse

  • Tjek vejrudsigten. Tag ikke ud i fralandsvind. Vandet ser ofte roligt ud når det er fralandsvind, men man kan lynhurtigt blive taget langt ud på havet af vinden. Start derfor altid i pålandsvind eller på søer eller floder med roligt vand og helst uden vind. Husk at vejret kan ændre sig hurtigt fra det ene øjeblik til det andet, så tjek vejrudsigten længere fremme, så du er sikker på hvad du kan forvente. Måske vinden ændre retning eller det begynder at lyne (alt vandsport frarådes når det lyner)  

  • Du skal kunne svømme og have det okay med at være i vandet og evt. få vand i hovedet. Det er muligt at blive stående på boardet, men det er jo også muligt at falde i hehe.

  • Tilpas din beklædning vejret. Vær både opmærksom på ikke at blive for kold eller varm. De fleste SUP har en elastik fremme på boardet hvor man kan medbringe f.eks. vand, snakcs, eller ekstra tøj til turen. Det kan være en god ide at have stærke farver på, så man kan se dig.

  • Det er også en god ide at have en mobil med i en vandtæt pose (kan fås special lavet til dette formål)

  • I Danmark er der lovpligtigt krav om at man skal have en svømmevest på eller med på boardet.

  • Anvend en leash du kan have om din fod, som er forbundet til dit board så det ikke driver væk hvis du skulle falde i vandet.

  • SUP gerne flere sammen og fortæl altid nogle hvor og hvornår du tager ud. Hvis de ikke har hørt fra dig efter x antal tid, så kan de slå alarm.  

  • Er det for udfordrende, hårdt eller udmattede at stå op, så sæt dig på dine knæ. Er der meget vind, kan du evt. ligge dig ned på boardet og padle med armene.

  • Overvurder ikke dig selv og vær realistisk med din kunnen. Sejl ikke langt væk så du risikerer ikke at have kræfter til at komme tilbage.

SUP Yoga
SUP Yoga i København

 

Yoga for Stand Up Udøvere

Yoga er et fantastisk supplement til at Stand Up Paddle. Yoga kan bl.a. hjælpe dig med at forbedre din balance samt kropsbevidsthed. Yderligere giver yoga dig styrke og udholdenhed men også et fokus og mental ro som er særligt vigtigt på vandet.

Yoga er også god til at være skadesforbyggende og din krop vil være mere vand til at komme ud i yderpositioner. Måske den næste udfordring er yoga på en SUP?



God fornøjelse på vandet! //Emely - OceanSoul


Du er velkommen på en af vores spændende aktive rejser eller du kan dyrke yoga med os online i vores online yoga studie!


Comments


bottom of page