Toeside er et sjovt og relativt let trick du kan lære. Denne artikel er skrevet af 2x Danmarksmester & 2 x Tyrkisk mester i kitesurfing, Emely. Emely har yderligere stor undervisningerfaring for begynder og øvede fra hele verden og driver nu hendes eget kitesurf rejsebureau som bl.a. tilbyder kitesurfing rejser rundt omkring i verden.
Hvad betyder det at "gå toeside"?
"Toe-side", er et af de første tricks du kan lære i kitesurfing. I toeside slider man boardet rundt, så man sejler på tæernes side af boardet og ikke hælenes side, derved begreberne "toeside og heelside".
Toeside er et vigtigt trick at lære og det kan åbne op for mange andre sjove og spændende tricks samt andre kitesurf discipliner. Hvis du bl.a. ønsker at lære at bølge kitesurfe, så er det en forudsætning at man kan mestre at sejle toeside.
Hvornår kan jeg prøve toeside?
Typisk kan du prøve det efter du har lært at holde højde/gå upwind samt lært at vende. Den måde du normalt sejler på boardet, kaldes for "heel-side". Det modsatte er altså toeside, hvor man slider boardet rundt og har vægten i tæerne i stedet for hælene.
Hvordan går jeg toeside?
Både kitens position samt din krops position har betydning når du går toe side.
Start med at sejle normalt. Sejl ikke for hurtigt og ikke for langsomst
Placer begge hænder tæt sammen i midten af baren, dette er for at gøre kite kontrollen mere direkte og man kan herved også undgå fejl
Du kan evt blot styre kiten med en hånd, så du har større bevægelig til at at være i den nye position
Hold kiten 45 graders vinkel
Pres din bagerste hofte frem så den bageste del af boardet nu er fremme og den del der før var fremme nu er tilbage
Lig nu vægten i dine tær i stedet for dine hæle
Du har nu et nyt bagerste ben. Lig vægten i det bageste ben og stræk det forreste
Når du vil tilbage til at sejle heelside, presser du blot den "nye bagerste hofte" frem
Typiske fejl jeg ser mine elever lave:
Når du slider boardet, vær opmærksom på at du ikke kommer til at trække kiten op i kl. 12. Det vil få dig til at miste kræften og evt. synke i vandet. Der skal være power i kiten for at den kan trække dig. Når du er toeside kan du justere poweren ved at trække din bar ind for mere power eller sende den væk for mindre power
Prøv ikke at holde højde når du sejler toeside, du kan sejle lidt downwind, men ikke for meget, da du kan risikere at din kite mister power eller slacker og derved kan inverte (kiten falder ind i power linerne)
Se vores video tutorial til at sejle toeside!
Tag med os på eventyr!
Tak for du læste med! Vi ses på vandet! Hang Loose OceanSoul/Emely
Comments