top of page

Kitetour Danmark - Danmarksmesterskabet i kiteboarding

Denne artikel er skrevet i 2024 af 2023 Danmarksmester Isak Anton Petersen (Bror af OceanSouls stifter Emely).

Måske har du hørt om et Danmarksmesterskab, eller hørt at den og den er blevet danmarks mester i kitesurfing. Men hvordan bliver man det? Hvilke discipliner kan man stille op i og hvordan bedømmes konkurrencen?




Hvilke kitesurf kategorier kan man stille op i og hvordan vinder man?

Der findes tre forskellige kitesurfing kategorier man kan stille op i: Freeride, Freestyle & Q Freestyle, som er den eneste række kun for kvinder. De to andre rækker kan også kvinder deltage i.


Freeride dækker over hooked tricks, så som hops, rotationer, one-foot, board-offs, darkslides i forskellige variationer mm.

I freestyle bedømmes der på unhooked tricks så som Heath Attack, KGB, Back Mobe mm.


Isak 2023 Danmarksmester kitesurf
Isak 2023 Danmarksmester

Til hvert stævne vil de deltagende blive placeret i et elimineringssystem, hvor man sejler ”heats” og dyster imod 1 eller 2 andre atleter. I de første runder sejler man om placering, i senere runder, selv om man ikke kan ryge ud i de tidlige runder, kan de havde stor betydning på senere modstander, samt mængde at heats man skal sejle. I de senere runder, fra runde 4 er det vind eller forsvind. Det vil sige at hvis man vinder er man videre til næste runde hvis man taber er man ude. Sådan forsætter det indtil man har fundet en vinder af stævnet.


Danmarksmesterskabet bliver afgjort over 3 stævner, hvor der bliver givet point til atleterne ud fra placering til hvert stævne. Til det sidste og afgørende stævne vil atleterne med flest point blive kronet på podiet.


Kitetour 20 år

20 års jubilæum for kitestævner i Danmark

Kitetour Danmark holdt i år 20-års jubilæum, og samtidig blev bedømmelseskriterierne opdateret i både freeride og freestyle kategorierne. Kitesurfing er en sport i rivende udvikling og eliteudøverne og konkurrencer har stor indflydelse i hvilken retning sporten bevæger sig.

Derfor brugte Kitetour Danmark crewet sammen med atleterne vintersæsonen på at få opdateret bedømmelseskriterierne samt scoreboardet.


Regler 2024 - hvordan bliver man bedømt?

Hvert heat er enten 6 eller 7 minutter (Længden på heat bliver sat af crewet på baggrund af vejrudsigten samt forholdene). I den tid skal sejlerne udføre sine bedste tricks som vil blive bedømt på en score fra 0 til 10 point på baggrund af sværhedsgrad og udførelse. I Freestyle gælder de 4 bedste tricks og i freeride gælder de 3 bedste tricks + en overall impression scorer. I freestyle kategorien skal der også tages højde for ”trick familier” eller ”trick kategorier”. Det betyder at tricks der er ens eller samme rotation ikke kan gælde mere end en gang, man skal altså lave 4 helt forskellige tricks. Kitetour crewet har sammen med freestyle atleterne, på baggrund af internationale eksempler, sammensat et scoreboard men en basis score og tricks familier der bliver brugt til at bedømme freestyle.


Freestyle scoreboard

Ud fra basisscoren skal dommerne dømme om tricket skal gives færre eller flere point på baggrund af en række faktorer, så som power, højde, stil og kite position. Det er især her der er kommet stor fokus på kvalitet over kvantitet i de seneste år, det vil sige et teknisk nemmere trick udført flot og godt er bedre end et teknisk svært trick udført dårligt. Når hvert stævne er sejlet færdigt, bliver 1. 2. og 3. pladsen kaldt op på podiet.


Alle er velkomne til Kitetour uanset niveau og det er klart en god grobund samt motivation for at lære nye tricks for forbedre sig på vandet.




Kitetour - et familie foretagende

Oceansouls stifter Emely har sejlet med i Danmarks mesterskabet i mange år og har stået på toppen af podiet som Danmarks mester hele 2 gange og har også samlet en række 2. samt 3 pladser igennem årene. Kitetour Danmark har haft stor indflydelse i hendes kite karriere og liv.


Ikke nok med at Kitetour Danmark er en konkurrence med højt niveau der presser en til det yderste år efter år, er det også et enormt hyggeligt og socialt event. Hvor man samler hele Danmarks kitescene og rummer et stort spektrum af niveauer.


"Jeg har lært mange af mine bedste venner i miljøet at kende igennem kitetour, og selvom vi har konkurreret mod hinanden har der altid været sjovt og en god støttende stemning til stævnerne og vi har også ses og været venner uden for konkurrencerne. Da jeg startede med at være med kunne jeg ikke engang sejle opvind, men vaglte at deltage for at møde nye i miljøet og alle var så søde og støttende og jeg fik hurtigt lært en masse nye tricks på vandet" siger Emely.




Emely er ikke den eneste i familien som står indgraveret på de flotte vandrepokaler, faktisk har alle de 3 pokaler været hos familien OceanSoul. Emelys lillebror Isak, som også til tider er med som gæste kitecoach på OceanSouls kitesurfing rejser rundt omkring i verden, deltog for første gang i Kitetour tilbage i 2014 som kun 12-årig som Kitetours yngste deltager.


Video af Isak som sejler i 2014 som 12 årig. Ved vores ynglings spot Akyaka i Tyrkiet, hvor vi bl.a. arrangerer kitesurfing camps til.


I årene efter blev til flere 2. og 3. pladser for Isak, og så 4 sæsoner senere, i 2017 blev det til en første plads i B rækken, som nu hedder freeride. Stadig som den yngste deltager.



Herefter, rykkede Isak videre til A rækken det der nu hedder freestyle. I 2022 fik han en samlet 2. plads. I 2023 skete der en stor ændring i Danmarksmesterskabet, Kitetour Danmark og Kiteboarding Danmark besluttede at Kitetour og Danmarksmesterskabet skulle blive et åbnet mesterskab, det vil sige at i modsætningen til førhen, hvor man skulle være bosiddende i Danmark for at kunne deltage, kunne kitesurfere fra andre lande nu også deltage. Det gjorde at deltagerlisten steg markant og vi så flere sejlere fra måde Tyskland, Sverige og Norge deltage. Samme år i 2023 vandet Isak freestyle rækken og blev derved Danmarksmester. Han blev den første person til at havde vundet begge rækker. (Samme år vandt Nick Jacobsen Freeride rækken og derved gennemførte han det samme).

 

I år (2024) deltog Isak også i freestyle Danmarksmesterskabet og fik en flot 2. plads efter norske Sigurd på 1. pladsen.


Du kan læse mere om kitetour på deres hjemmeside HER

Du kan læse stævne rapporten for 2024 HER

Rejs med os på eventyr


Comments


bottom of page