top of page

Yoga Terapi


Hvad er Yoga Terapi?

Yoga terapi er en praksis som fokuserer både på den fysiske, emotionelle og mentale sundhed. Man anser altså hele ens væren som en helhed og man ser og behandler både det fysiske samt det psykiske. Yoga terapi kan anvendes som en specifik behandling tilpasset netop den patient som oplever udfordringer. Formålet med yoga terapi, er at støtte kroppens naturlige helingsprocesser og fremme en helhedsorienteret tilgang til sundhed.

 

Yoga terapi kan bl.a. være en del af behandlingen til at behandle eller skabe en forbedring hos patienten for bl.a. følgende sygdomme: gigt, kroniske smerter, astma, angst, stress, depression, menstruationssmerter, forstoppelse, rehabilitering efter skader, forhøjet blodtryk samt meget meget mere.     


Yoga terapi retreat

De grundlæggende elementer man anvender inden for yoga terapi:

  • Asanas (yoga stillinger): Specifikke og nøje udvalgte bevægelser / øvelser der har fokus på patientens udfordring. Det kan både være øvelser, som styrker og strækker kroppen samt forbedrer fleksibilitet og balance.

  • Pranayama (åndedrætsøvelser): Åndedrættet er et vigtigt redskab og dette punkt anvender teknikker, som hjælper med at regulere og forbedre vejrtrækningen, hvilket bl.a. kan hjælpe på en lang række mentale samt fysiske udfordringer. Korrekt vejrtrækning har en lang række sundhedsmæssige fordele bl.a. kan det forbedre ilttilførslen af kroppens celler og fremme ens generelle sundhed.

  • Meditation: Vi øver os i at være til stedet i nuet, give os selv lov til faktisk at være i og mærke vores tanker eller blot at være/eksistere. Igennem meditation kan man opleve bl.a. mental klarhed, mere nærvær samt ro og mindfulness. Der findes mange forskellige meditations former, både passive samt aktive. At gentage det samme mantra flere gange (enten højt eller inde i sig selv) og ”binde” sine tanker til det kan også være en gavnlig meditations teknik.  

  • Afslapning: Bl.a. yoga nidra, chakra afspændinger, at lytte til rolig naturlig musik, slappe af i solskin, måneskin eller omgivet af andre naturlige elementer, er alle gode teknikker til at reducere spændinder og fremme dyb afslapning. Regelmæssig praksis kan forbedre søvnkvaliteten og reducere symptomer på stress.  

  • Livsstilsvejledning: En stor del af yoga terapi er især hvordan vi lever vores liv. Det er primært igennem kosten, men også hvornår og hvor meget man spiser, hvor meget søvn man får og hvordan man generelt lever ens liv. Reducer bl.a.  koffein, forarbejdede fødevarer, alkohol og sukker så meget som muligt, og gerne fuldstændigt, hvis det er muligt for dig. Disse anbefalinger er baseret på yogiske principper og moderne ernæringsvidenskab og er designet til at understøtte helbredelse og velvære.  



Yoga terapi retreat

Hvorfor prøve yoga terapi?

Fordelene ved Yoga Terapi

Yoga terapi har en bred vifte af fordele, som kan variere afhængigt af den enkeltes behov og praksissens intensitet. Her er nogle af de primære fordele man kan opnå:

  • Reduktion af Kroniske Smerter: Mange mennesker, der lider af kroniske smerter, såsom rygsmerter eller gigt, finder lindring gennem yoga terapi. Asanas og pranayama kan hjælpe med at styrke svage områder, forbedre fleksibiliteten og reducere inflammation.

  • Forbedring af Mental Sundhed: Yoga terapi er kendt for sine positive virkninger på mental sundhed. Meditation og åndedrætsøvelser kan reducere symptomer på stress, angst og depression. De hjælper med at skabe en følelse af indre ro og balance.

  • Rehabilitering Efter Skader: For dem, der er i gang med at komme sig efter skader eller operationer, kan yoga terapi være en sikker og effektiv måde at genoprette styrke, mobilitet og velvære igen.

  • Styrkelse af Immunsystemet: Regelmæssig praksis af yoga og åndedrætsøvelser kan styrke immunsystemet, forbedre blodcirkulationen og fremme kroppens naturlige helingsprocesser.

  • Forbedring af Søvnkvalitet: Mange mennesker oplever bedre søvnkvalitet efter at have indarbejdet yoga terapi i deres daglige rutine. Afslapningsøvelser og meditation kan hjælpe med at berolige sindet og forberede kroppen på en dyb, restituerende søvn.

Det unikke ved yoga som også er med til at adskille yoga fra bl.a. pilates eller gymnastik, er bl.a. at i yoga handler det ikke om hvordan man ser ud. Men hvordan man har det. Man kan måske have store muskler på ydersiden, men alle ens organer og kropslige systemer kan være overbelastede eller ude af balance på indersiden.

 

Der ligger et stort ansvar hos patienten. Yoga terapi er ikke en mirakelpille eller et sving med en tryllestav. Ønsker du at få det bedre igennem yoga terapi kræver det en daglig indsats over en længere periode alt efter hvilken sygdom/skade/udfordring der behandles.

 

Det er heller ikke for sjov at flere læger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer mm. For længst er begyndt at anbefale yoga til deres klienter.


Online yoga terapi

Har du nogle udfordringer som du tænker yogaterapi kan hjælpe på?

Yogaterapi har personligt hjulpet mig ud af mange både fysiske samt mentale udfordringer. Jeg har på egen krop og sjæl mærket hvad denne holistiske behandlings form kan gøre for hele vores tilværelse. 


Jeg ønsker at hjælpe så mange som muligt igennem yoga terapi med de forskellige udfordringer man kan blive udsat for i livet.

Jeg anbefaler klart, at yoga bliver til en naturlig del, af din hverdag, så du kan forebygge eventuelle skavanker, skader samt sygdomme og øge din generelle livskvalitet.

 

I vores online yoga bibliotek kan du finde en hel kategori dedikeret til yoga terapi. Der finder du en lang række videoer for bl.a.: menstruationssmerter, angst, depression, hovedpine, rygsmerter, stress, bedre fordøjelse, bedre søvn og mange andre. Klikker du nedenfor på "online yoga" vil du blive ført til yoga terapi videoerne.

Du er også meget velkommen på vores yoga retreats, hvor vi har mulighed for fysisk at rette på dig og vejlede dig. Se alle vores retreats ved at klikke på "yoga retreats" nedenfor.

Har du nogle specifikke udfordringer meget gerne kontakt os og vi kan tilbyde et personligt forløb.

 

OBS: yoga terapi kan ske i forbindelse med behandling fra egen læge. Vi er på ingen måde imod moderne medicin, læger eller andet. Find den behandlingsmetode der er bedst for dig.




Comments


bottom of page