Weekend Yoga Retreat på Møn
Fokus på Yoga samt yogaens 8 grene og hvordan de udøves i praksis
Yoga - Meditation - Pranayama - Kirtan - Natur - Nærvær - Silent Walk - Økologisk & Plantebaseret mad
Tag med Emely Freja på et autentisk yoga retreat på natur skønne Møn! Fra fredag til søndag fordyber vi os i yogaens skønne univers. Vi tager en pause fra hverdagen og får mulighed for en skøn og frisk sommer weekend, hvor vi skal nyde alt det skønne og dejlige som er.
Weekenden skal bruges på tilstedeværelse og nydelse. Omringet af smuk dansk natur nyder vi roen og nuet. Vi vil i løbet af weekenden komme på en rejse igennem krop og sjæl.
Det er muligt at deltage i weekenden uanset din tidligere erfaring med yoga og alle aktiviteter er valgfrie.
Kom som du er. Jeg ser frem til at byde dig velkommen!
Hvornår: 13-15 juni 2025
Hvor: Anahata yoga center – Stege Møn
Early bird pris: Book inden 1/3 2025 og spar 400kr!
Early bird pris: 3500,-
Normal pris 3900,-
alt inkluderet.
Når du har tilmeldt dig modtager du 2 uger inden retreatet en velkomst mail med mere info samt et link til en lukket Facebook gruppe, hvor vi evt. kan planlægge samkørsel mm.
Der betales et depositum på 1500, det resterende beløb betales senest 30 dage inden retreatet. Det er muligt at betale i flere rater ønskes dette kontakt os (emelyfreja1@hotmail.com)
Pranayama / vejrtrækningsøvelser
Yoga, Meditation, Pranayama
Pranayama / vejrtrækningsøvelser
Undervisningen
Retreatet har fokus på Yogaens 8 grene og vi gennemgår dem både teoretisk samt praktisk. Efter weekenden vil du have en større forståelse for hvad yoga egentligt er, samt hvorfor så mange er så begejstret for denne filosofi.
Du vil på en rolig, autentisk med nede på jorden måde blive introduceret til bl.a. Pranayama, som er meget mere end bare åndedrætsøvelser, Badhaer, som er "yogaens låse", aktive samt passive meditationer, mudraer samt mantra igennem kirtan.
Jeg guider dig igennem forskellige yogastillinger og gennem mit studie inden for yoga terapi deler jeg også hvilke sygdomme samt skavanker yoga stillingerne er gode for. Vi skal også på silent walk, hvordan det relateres til yoga og hvilke fokus punkter vi har gennemgås på retreatet.
Emely har mange års undervisnings erfaring.
Yogaundervsningen tager primært udgangspunkt i Hatha, men vi kommer også til at røre elementer fra yin samt vinyasa.
Lørdag aften får vi besøg af søde og dygtige Line Bagnsbo som afholder Kirtan for os. Kirtan kan beskrives som fælles Indisk Manta Sang og er et redskab som bl.a. anvendes som meditation hvor ens tanker bliver ved mantraet idet man gentager det og det derfor er svært at tænke på andet og man får muligheden for at være helt tilstede og være nærværende.
Fordyb dig i yogaens univers
Vi dyrker yoga i domen og udendørs
Her skal vi bo
Retreat finder sted på autentiske Anahata Yoga Center er et landsted beliggende på Vest Møn blot 400m fra badestrand ved Østersøen og en dejlig skov ud til vandet.
Vi dyrker yoga i deres smukke autentiske yoga dome samt udendørs hvis vejret tillader det!
Anahata er uden tvivl en oase for nærvær og væren.
Der serveres udelukkende en sund økologisk, vegetarisk kost hele weekenden.
Rytsebækvej 17, Hjelm, 4780 Stege, Denmark
Vi kan arrangere fællestransport i vores lukkede Facebook gruppe.
Program
Fredag:
15:00 – 16:00 - Ankomst og indkvartering
16:00 Velkomst møde, hvor vi hilser på hinanden med te og snacks
16:30-18:00 - Dejlig eftermiddags Yoga - (Meditation, pranayama, asana)
18:30-19:30 - Fælles økologisk & vegetarisk aftensmad & hygge
20-20:30 Oplæg: Hvad er yoga? Og hvad er yogaens 8 grene?
Lørdag:
7.30- 9:00 – Skøn Morgen Yoga med meditation og pranayama (vejrtrækningsøvelser)
9:00-10:30 – Økologisk & Vegetarisk Morgenmad
11:00-14:00 – Silent Walk eller fritid (Vandre/gå turen er 10-15km) Vi snakker mere om hvorfor vi går i stilhed samt hvilke fokus områder vi har under retreatet
14-15 Sund økologisk og Vegetarisk Frokost
15-16:30 – Fritid, bade på stranden, nyde naturen og de skønne omgivelser på retreat stedet
16:30-18:00 Dejlig eftermiddags yoga med meditation og pranayama (vejrtrækningsøvelser)
18-19:30 Økologisk & vegetarisk aftensmad & hygge
20-21:30 Kirtan (indisk yoga mantra sang (valgfrit)
Søndag:
8-9:30 Yoga (meditation, pranayama, asana)
9:30-10:30 Økologisk & Plantebaseret morgenmad
Fælles afslutning <3 På gensyn og tak for denne gang!
Alle aktiviteter er selvfølgelig valgfrie at deltage i.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Din Instruktør
Emely Freja var med til sin første yogatime, allerede før hun blev født, idet hendes mor var til gravidyoga. Begge Emely's forældre er yogalærere og hun er vokset op med yoga livsstilen.
I starten af 20’erne blev Emely for alvor væltet omkuld af yogaens kræfter, og hun begyndte en daglig yogapraksis med ikke blot fysiske stillinger, men også pranayama vejrtrækningsøvelser samt andre grene inden for yoga.
I 2015 fuldførte hun Yoga Alliances internationale yogalæreruddannelse på 200 timer og opnåede derved titlen 200RYT i 2023 rejse Emely til Indien hvor hun tog hendes 300 timers top-op yogalærer uddannelse og har nu titlen 500RYT - den højst mulige uddannelse igennem Yoga Alliance.
Yogaen bliver fortsat ved med at vise Emely nye veje og måder, hun kan være den bedste udgave af sig selv på. Siden 2014 har hun rejst verden rundt for at opleve nye kulturer, smuk natur samt finde ny og anderledes inspiration til sin yogalivsstil.
Hun underviser ugentlige hold både i Danmark, online og i udlandet. Med en tidligere brækket ryg og ødelagt korsbånd kender hun til både de fysiske og mentale forhindringer, som krop og sind kan have, og hun bestræber sig på, at hver stilling skal gøres individuel og tilpasses til netop den krop, den skal udføres i.
Smukke omgivelser omkring retreat stedet - her på vandreturen
Hike in the beautiful surroundings
Rene. Du kan bo alene, eller dele med 1 eller 2 andre.
Smukke omgivelser omkring retreat stedet - her på vandreturen
Praktisk information
Early bird rabat - book inden 1/3/2025.
Early bird pris:
Delt dobbeltværelse: 3500,- pr. person
Privat værelse: 3800,- pr. person
Normal pris efter 1/3:
Delt dobbeltværelse 3900,- pr. person
Enkeltværelse 4200,- pr. person
Man betaler 1500kr i depositum, og det resterende senest 13/5/2024. Det er også muligt at betale retreatet i flere rater.
Hvilken indkvartering man ønsker at sove i SKAL oplyses ved tilmelding og er BINDENDE. Angiver man ikke noget, antager vi man ønsker at dele værelse med en anden af samme køn.
Inkluderet i prisen:
-
Indkvartering efter ønske i skønne yoga inspirerede værelser (2 nætter)
-
Alle måltider (økologiske og plantebaserede) (aftensmad fredag, morgenmad, frokost, aftensmad lørdag, morgenmad søndag)
-
4 x 1.5times guidet yoga
-
Teori omkring yoga - de 8 grene af yoga både i teori og praksis.
-
Silent walk
-
Yoga filosofi
-
Meditationer
-
Pranayama (vejrtrækningsøvelser)
-
Deltagelse i Kirtan (Indisk mantra yoga sang en del af yoga (valgfrit selvfølgelig))
-
Leje af yogamåtte, blok, yogapølle
-
Leje af sengelinned
-
Fordybelse i yoga og samvær med andre yogier samt din instruktør Emely
Medbring til weekenden:
Vi dyrker yoga i Anahatas smukke yoga dome, og hvis vejret er til det udenfor.
-
Yoga tøj (Eneste krav er at det er behageligt og at du kan bevæge dig i det)
-
Tøj til udendørs vandring/gåtur (efter vejret).
-
Badetøj hvis du ønsker at bade
-
Hvad du ellers har brug for: toilet ting mm.
Vær opmærksom på:
-
Der er 12 pladser på retreatet - hurtig tilmelding anbefales
-
Er der ikke-dansk talende deltagere undervises der på engelsk
Jeg ser frem til at guide dig og en dejlig weekend sammen! Namaste!
Tilmelding & Kontakt
Retreatet bliver afholdt ved Anahata Yoga i Stege Møn. Et fantastisk autentisk yoga sted.
Adressen er: Rytsebækvej 17, Hjelm, 4780 Stege, Denmark
Betalingen er bindende - hvis du bliver forhindret er du velkommen til at give din plads til en anden, men dette skal du oplyse os om.
Du tilmelder dig retreatet ved at indsende nedestående formular samt betale depositum på 1500kr.
Det resterende beløb betales senest 13/5/25 igennem tilsendt link.
2 uger inden retreat modtager du en info mail. Husk at checke din spam mappe, hvis du ikke modtager noget.
For spørgsmål kontakt: emelyfreja1@hotmail.com eller Whatsapp (kun besked): +4530118192
Begynder 13. jun. 2025
Fra 3.900 danske kronerIndlæser tilgængelighed